Afsløring - Hemmelig sponsor står frem

10 Nistelrooy
bruger
Kommentarer: 4
Visninger: 869
Publiceret: Feb 22, 2024
Den hemmelige sponsor
Det hele startede tilbage i december da David modtog en henvendelse fra en bruger der gerne ville støtte op om Netstationen og evt. gøre det via involvering og sponsorering af et event. Henvendelsen kom fra Kranzz. Efter eventet har Kranzz nu som del af aftalen med Netstationen modtaget et unikt look på sin bruger.
Nikolaj har kælet for detaljerne i dette look, hvor teksten Prodigy endda kan ses på guldbaren. Hvis nogle fortjente en award for bedste design nogensinde af et look på Netstationen kandidere Nikolaj alvorligt til titlen med dette helt unikke og flotte look han har designet til Kranzz.
Hvem er Kranzz?
Flere har nok stødt på den flinke fyr efter reset, men det er over 15 år siden at han først loggede på. Han fortæller til N Posten at det var hans storesøster der introducerede ham for Netstationen.
Han kom som så mange andre tilbage efter reset og forskellen denne gang var at han igen blev fanget som helt tilbage da han startede. Han fortæller at det der har gjort forskellen for ham er teamet bag Netstationen.
Kranzz tilføjer: "Jeg har altid haft N i hjertet, så hvad er federe end at støtte chatten og give folk lidt liv herinde?"
ProdigyDK
Hvordan har Kranzz så mulighed for at sponsorere? Jo ser du Kranzz er content creator på youtube og er en af fyrene bag ProdigyDK, som har givet over 1 mio. kroner ud til den danske befolkning, blandt andet via nogle vilde events!
Jeg kan kun anbefale at se og følge dem her på deres kanal: ProdigyDK
Et event bliver til virkelighed
Da David i december måned modtog den lidt vilde henvendelse, skulle den lige overvejes, men heldigvis fandt parterne hinanden og Kranzz' grundtanke var at eventet der skulle stables på benene skulle være et escaperoom. Herfra overtog David, Nicki og resten af teamet styringen, og Kranzz deltog også fra sidelinjen.
Marsha og Camilla blev sat på sagen med selve plottet og som det kan ses har de givet den fuld gas! Nikolaj kastede sig over at designe tøj mv., og David har lavet baggrundene som vi har besøgt i forbindelse med missionerne. Kranzz fortæller: "Det var et fantastisk team, og arbejdsmoralen var virkelig i top!" Og han tilføjer: "Det var et projekt som skulle glæde alle brugere. Det startede med en ide, så byggede vi skelettet og nu står vi tilbage med et mega fedt event, og det bliver 100% ikke sidste gang".
Kranzz slutter af med at rose samarbejdet med SB teamet og nævner at han håber at alle fortsat er med i teamet næste gang han får muligheden for at deltage i tilblivelsen af et event.
Hvem vinderne bliver af de fede præmier sponsoreret af ProdigyDK må vi vente at se, men for nu vil vi takke Kranzz for at skabe grundlaget og give noget tilbage til den chat han holder af, og selvfølgelig også en tak til David og hele teamet for at gribe muligheden og gøre det hele til en realitet.
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Feb 23, 2024 - for 1 år siden
Feb 22, 2024 - for 1 år siden
Feb 22, 2024 - for 1 år siden
Feb 22, 2024 - for 1 år siden