Pile - for eller imod?

10 Nistelrooy
bruger
Kommentarer: 1
Visninger: 314
Publiceret: Feb 10, 2024
Flashback
I 2012 udkom NSunlimited med nedenstående artikel angående opdatering af pilene i vores højhus. I tilbageblikket kan man læse om intentionen om at kunne gå til alle rum via pilene. En løsning der ikke findes i dag, men mange pile er her fortsat. Det er sjovt at se 12 år tilbage i tiden og læse om brugernes holdning til ændringerne i elevatoroversigten. Et emne der den dag i dag fortsat kan snakkes aktivt om. Feks. er kasinoet fortsat ikke tilgængelig men også mange andre nostalgiske rum er ikke på elevatoroversigten.
Der var engang
På billedet herunder, venligst lånt hos TezlaByte kan man se at fællesrummet i 2004 ikke havde pile. I forlængelse af dette kan man også stille spørgsmålstegn ved om vi har brug for disse? De fleste kender /goto til de rum de oftest benytter, og udover det tager det jo ikke mange klik at gå til et rum via elevatoroversigten.
Pilen er væk
Forleden blev en pil fjernet i fællesrummet, netop den pil til højre i rummet som fører til X-perten. Det har givet 1 plads mere i rummet, og pilene bringer oftes også frustration når man ved et uheld kommer til at klikke på dem, og skifte rum. Dette kan forekomme på de mest uheldige tidspunkter, enten midt i en byttehandel, eller værst tænkeligt, ved en smidning.
Nu hvor denne ene pil er væk, åbner det jo op for tankerne omkring disse pile/genveje. Har vi brug for dem? Nogle af dem er helt sikkert brugbare, f.eks. de pile der er i rum tilknyttet missioner, kan være meget brugbare.
Fællesrummet har nu kun 1 pil, og her går man til X-perten, men i X-perten finder man fortsat 2 pile, og her peger begge mod Fællesrummet. Det mest besøgte rum er Retro diskoteketet og dette rum har hverken pile fra eller til, så her kan man argumentere for at vi sagtens kan besøge et rum også uden pilenes hjælp.
Pilenes fremtid
Skal vi fortsat bevare pilene som de er i dag? Eller skal der laves en oprydning og gennemgang så vi får reduceret pilene i højhuset? Jeg mener det kunne være udemærket hvis SBerne gentænkte meningen med pilene, og lavede en gennemgang af disse, og kun bevarede relevante pile, hvor de har en decideret brugbar funktion. Ofte kan de være mere i vejen end til gavn. Som nævnt er det mest besøgte rum ikke et man kan tilgå via en pil, så mon ikke vi har vænnet os til at navigere rundt i højhuset uden brug af pile? Jeg forudser ingen fremtid uden pile, da de også i enkelte tilfælde som f.eks. ved missionerne hvor man skal have fremgang, og ikke kan benytte elevatoroversigten har sin berretigelse. Dog håber jeg på færre pile i fremtiden.
Kommenter gerne herunder - hvad er jeres holdning til pilene? Er de i vejen, eller er de brugbare? Hvilke kunne i sagtens undvære og hvilke bruger i ofte?
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Feb 11, 2024 - for 1 år siden