Uge 16 - Ugens babe

10 Nistelrooy
bruger
Kommentarer: 1
Visninger: 218
Publiceret: Apr 21, 2024
Love is in the air
Ugens babe er en af de kvinder på netstationen de fleste nok kender. Og hvis du ikke gør, så er der en god mulgihed for at lære lidt mere om hende her. Ugens babe i uge 16 er Stina.
Stina var her også før reset og er glad for at være tilbage. Hun udtaler til avisen: "Der er så mange skønne søde mennesker, og jeg har fået en masse gode venner, og fundet min store kærlighed herinde".
Til dagligt (irl) danner hun par med brugeren Kæreste aka Nikky, som nu er Stinas kæreste og NK selvfølgelig.
Hvem er Stina?
Stina er en meget omsorgsfuld, åben og udadvendt sød person. "Jeg elsker at være i godt humør og smitte af på folk med glæde og smil" fortæller hun til N Posten.
Hun er udlært kok, og arbejder i en alacarte restaurant. Hun uddyber: "Jeg elsker at bruge min tid på mine online venner og veninder og hygge med dem, samtidig med at høre musik, være ude i naturen og bruge tid med mine irl venner og familie".
"Jeg er STORT set altid at finde i fællesrummet, til tider er jeg i Retro Diskoteket. Jeg opholder mig i de to rum fordi det er der jeg har et kæmpe fællesskab med alle mulige dejlige mennesker!" fortæller Stina. Før reset var hun en del af gruppen der hang ud i klasseværelset.
Livretten
"Min livret er jo nærmest alt spiseligt, er jo kok og elsker mad, men min favorit er stegt flæsk med persillesovs og nye danske kartofler, eller en god rød bøf med lidt stegte grøntsager, pommes frites og en eller anden form for sovs!"
En kok der elsker en god rød bøf og stegt flæsk med persillesovs - whats not to like?
3 ting med på en øde ø
"Min dejlige kæreste, Nikky AKA. "Kæreste", min telefon, ja den er jeg afhængig af, oooog..... mine smøger dem vil jeg sgu hellere ikke undvære hahha".
Stina slutter interviewet af med: "Jeg håber på at se flere nye dejlige mennesker, og jeg er altid frisk på at lære nogle nye mennesker at kende!"
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Apr 22, 2024 - for 1 år siden